Latterkursus for alle til min venindes polterabend

Her for et par år siden, var jeg til min venindes polterabend. Jeg havde lige fået mit første barn, og var derfor ikke rigtig med til planlægningen. Jeg vidste, at vi skulle være hjemme i hende og hendes kæreste hus, og at de andre piger havde planlagt en overraskelse, som vi alle havde betalt lidt til.

Min veninde, som skulle giftes, var gravid på dette tidspunkt, så jeg var lidt spændt på, at se hvad de andre havde fundet på, når hun nu gerne ville undgå, at drikke alkohol. Jeg kender stort set alle min venindes andre veninder, og det undrede mig derfor, at der, lidt senere end os andre, dukkede en ung kvinde op, som jeg ikke havde set før. Det viste sig så, at hun var latterkonsulent, og skulle give os et latterkursus.

Jeg havde aldrig hørt om et latterkursus før, så jeg var spændt på, at se hvad det var. Den unge kvinde lavede en masse forskellige øvelser med os, hvor vi skulle grine højt og smitte hinanden med vores latter. Det var helt vildt sjovt og gjorde det nemt for alle at være med, når nu der ikke indgik noget alkohol i kurset. Vi fik alle sammen rørt vores lattermuskler, og min veninde var rigtig glad da aftenen var omme!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.