Som i en børnehave!

Der sker noget med folk, når de bliver forældre. Lige pludselig er prioriteringerne nogle helt andre, og selvom det nok er bedst på den måde, så kan det godt nogle gange være lidt svært at kende sine venner efter de har fået børn. Jeg har en veninde, som altid har været virkeligt smart. Hun gik meget op i hvordan ting så ud, hun var altid den i det nyeste tøj, og hun har altid haft imponerende flotte lejligheder. For et par år siden blev hun så mor, og siden da er tingene altså blevet en hel del mindre smarte hjemme hos hende. Jeg var hjemme ved hende og drikke en kop kaffe i går, og der vill hun så også vise mig deres nye køkkengulv. Jeg må indrømme at jeg fik lidt af et chok, da det viste sig, at det nye køkkengulv er et laminatgulv. Jeg ville have forsvoret at hun nogensinde skulle ende med et laminatgulv! Hun har altid syntes, at laminatgulve er det mest kiksede i hele verden, og så har hun lige pludselig selv et.
Hun gjorde meget ud af at fortælle mig, hvor nemt det er med sådan et gulv. Pointen er, at børn griser temmelig meget, og på et laminatgulv kan man tørre stort set alting op. Jeg kan sagtens se det smarte i det, når nu de har børn, men jeg kan altså heller ikke lade være med at synes, at det et eller andet sted er super trist, at en pige, der engang var så smart, lige pludselig bare er blevet kedelig husmor. Det værste var næsten, at hun ikke engang selv kunne se hvor kikset det var. Tværtimod snakkede hun om, at det var blevet ret flot, at det nærmest ikke kunne ses, at det er laminat (jo, det kan godt ses!). Det ville hun aldrig være gået med til for bare tre år siden!