Dengang og nu

Nogen gange drømmer jeg mig tilbage til dengang hvor livet var meget anderledes. Dengang hvor teknologien endnu ikke var udbredt og folk faktisk var nødt til at besøge hinanden for at kommunikere. Jeg sad på sofaen igår og så den sidste del af miniserien Emma. Hun bor ude på landet i England sammen med hendes far, og livet går med at besøge venner og veninder, og tage på skovture osv. Hendes hjem er et kæmpe stort hus, som bliver holdt vedlige af deres tjenestefolk. Hjemmet er udsmykket med fantastiske malerier af landskaber og blomster, ikke noget som de moderne malerier de fleste hjem er fyldt med nu om dage. Selvom livet dengang var meget fredfyldt, så er der alligevel også mange fordele ved at leve i en globaliseret verden. Såsom at man ret hurtigt kan komme rundt i verden, således at man kan nå at opleve det hele. Det er også noget praktisk at man kan kommunikere med en person på den anden side af jorden uden faktisk at være der. Ja vi ville nok ikke kunne finde ud af at leve i den verden, som var engang, men det kunne nu være sjovt bare i et par dage.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.